Skrevet af sportmassage.dk
Mange kender hovedpinen, der sætter sig i tindingen og bag øjet om eftermiddagen efter mange timer foran skærmen. Når en behandler trykker på et bestemt punkt i den øverste del af skulderen, midt mellem nakken og skulderspidsen, kan den samme hovedpine pludselig dukke op. Punktet kaldes et triggerpunkt, og hovedpinen er udstråling fra det.
Overblik
Et triggerpunkt er et lille, meget ømt område i en muskel, ofte mærkbart som en knude eller en stram streng i vævet. Tryk på punktet kan fremkalde smerte et helt andet sted i kroppen, og mønsteret er nogenlunde det samme fra person til person. Triggerpunkter kan være aktive, så de giver smerte af sig selv, eller latente, så de kun gør ondt, når nogen trykker på dem.
Teorien bag, og hvorfor forskerne er uenige
Begrebet blev for alvor udbredt af de amerikanske læger Janet Travell og David Simons, der kortlagde udstrålingsmønstre for et stort antal muskler. Deres forklaring var, at små dele af musklen går i en vedvarende sammentrækning. Området får for lidt blod og ilt, der ophobes stoffer, som irriterer nerveenderne, og smerten holder sig selv i gang.
Forklaringen er stadig udbredt blandt behandlere, men den er omdiskuteret. Undersøgelser har vist, at behandlere ikke altid er enige om, hvor triggerpunkterne sidder, når de undersøger den samme person. Billeddiagnostik har heller ikke entydigt kunnet vise knuderne. Nogle forskere mener derfor, at fænomenet bedre forklares af et overfølsomt nervesystem end af en lokal forandring i musklen.
Til gengæld er de fleste enige om, at mennesker med nakke- og skuldersmerter ofte har ømme punkter, der kan fremkalde deres velkendte smerte, og at mange får det bedre, når punkterne behandles.
Typiske udstrålingsmønstre
Nogle mønstre er så velkendte, at behandlere bruger dem som udgangspunkt, når de undersøger dig.
Det mest kendte mønster udgår fra den øverste del af kappemusklen, trapezius. Herfra kan smerten stråle op langs siden af nakken og bag øret, i en linje der starter oven på skulderen, løber skråt op og ender i en bue over øret ved tindingen. Mønsteret ses ofte hos folk med spændingshovedpine.
I balden kan triggerpunkter i de små sidemuskler, især gluteus minimus, give smerte ned ad bagsiden eller ydersiden af låret og nogle gange helt ned i læggen. Det kan ligne iskias, men det følger ikke en nerves forløb og giver sjældent snurren eller føleforstyrrelser.
På skulderbladet sidder infraspinatus, en af musklerne i rotatormanchetten. Triggerpunkter her giver ofte smerte dybt i forsiden af skulderen og ned ad armen, så det føles som et problem i selve skulderleddet.
Tryk, nåle og selvbehandling
Den mest almindelige behandling er vedvarende tryk. Behandleren presser på punktet med tommelfinger, albue eller et redskab, holder trykket i 30 til 90 sekunder og øger det gradvist, efterhånden som ømheden aftager. Det skal gøre ondt, men på en tålelig måde, og smerten bør falde undervejs.
Dry needling er en anden metode, hvor en tynd nål stikkes ind i punktet. I Danmark bruges det især af fysioterapeuter og kiropraktorer. Musklen giver ofte et lille ryk, når nålen rammer, og mange oplever bagefter, at musklen er mindre spændt.
Udstrækning af musklen efter trykbehandlingen hjælper med at holde effekten. Det samme gør det at ændre det, der skabte problemet, fx en skærm der står for lavt, eller en skuldertaske der altid hænger på samme side.
Du kan også arbejde med triggerpunkter selv. Læg en tennisbold eller en hård massagebold mellem kroppen og en væg eller gulvet, find det ømme punkt og læn dig ind i det. Hold trykket i 30 til 60 sekunder, træk vejret roligt, og stop, hvis smerten skærpes i stedet for at aftage. Undgå at trykke direkte på knogler, på forsiden af halsen og på steder, hvor du mærker snurren eller elektriske stød, for det kan være en nerve.
Hvad triggerpunktsbehandling ikke kan
Triggerpunktsbehandling kan dæmpe muskelsmerter og spændinger, men den kan ikke rette en strukturel skade. En diskusprolaps, en overrevet sene eller slidgigt i et led bliver ikke bedre af tryk på musklerne, selvom musklerne omkring kan være ømme og spændte som reaktion.
Det samme gælder smerte fra en klemt nerverod i nakken eller lænden. Den giver typisk smerte, der stråler ud i armen eller benet, sammen med snurren, prikken, nedsat følelse eller nedsat kraft. Det er ikke et triggerpunktsmønster, og det skal vurderes af en læge eller fysioterapeut.
Selvbehandling med en bold fungerer fint til almindelige spændinger. Gå til en behandler, hvis smerterne har varet mere end et par uger uden bedring, hvis de vækker dig om natten, hvis du har udstråling med snurren eller nedsat følelse, eller hvis din hovedpine ændrer karakter. En erfaren behandler kan også finde punkter, der er svære at nå selv, og se på, hvad der holder problemet ved lige.
Denne artikel er en del af sportmassage.dk’s temaserie om Behandlingsformer & Teknikker. Artiklen er generel information og erstatter ikke en vurdering fra læge, fysioterapeut eller anden behandler. Har du spørgsmål eller forslag til emner, vi bør tage op, kan du skrive til os via kontaktsiden.
Redaktionel note
Teksten er udarbejdet med hjælp fra AI og læst igennem inden udgivelse.
